Livigno Ski

Skiferie i Livigno
Livigno set lidt fra oven

Den italienske skisportsperle Livigno er blandt favoritterne, når danskere skal booke skirejser.

Klemt inde i dalen mellem bjergsiderne Carosello og Montolino lægger Livigno hvert år sne og senge til mange fornøjelige timers skiferie for danske skiturister.

De 115 kilometer i Livigno Ski området er snesikre og velpræparerede. Antallet af de allersværeste sorte pister er begrænset, men til gengæld er der rigeligt med boulevard-brede røde og blå pister til de lidt mindre erfarne skiløbere.

Livigno nyder godt af sin status som toldfrit område. Der kan handles alkohol, chokolade, skitøj, skistøvler og ski i Livigno til rigtig gode priser.

Værdifuld information om Livigno

Komplet guide til Livigno (på dansk)

Officiel hjemmeside for Livigno (på engelsk)

Kort over Livigno (Google Maps)

Stemningsbilleder fra Livigno

Stolelift Livigno
Stolelift Livigno
Børnebakke i Livigno
Børnebakke i Livigno (nordlige del af Carosello)
Bundstation - Carosello 3000
Bundstation – Carosello 3000
Mario's - En af de mange gode restauranter i Livigno
Mario’s – En af de mange gode restauranter i Livigno
Moderne stolelift i Livigno
Moderne stolelift i Livigno
Skiskole i Livigno
Skiskole i Livigno
Skiløb med udsigt
Skiløb med udsigt
På toppen af Carosello 3000 liften
På toppen af Carosello 3000 liften
Livigno i solskin
Livigno i solskin
Børnebakke Livigno
Børnebakke Livigno
Livigno by
Livigno by

I byen

Når talen falder på Livigno Ski, så er det også værd at nævne de mange gode spisesteder i Livigno. Efter dagens hårde strabadser på pisterne, så hjælper det altid på humøret at blive inviteret indenfor til kulinariske oplevelser på Livignos mange hyggelige restauranter og spisesteder.

Det er naturligvis altovervejende det italienske køkken som danske skiløbere introduceres for på deres skiferie i Livigno, men når det gøres på ægte italiensk manér, så er det svært for din mund ikke at løbe i vand.

Der findes kun få turistfælder i Livigno by – og selv der hænger pris og kvalitet alligevel næsten sammen.

Men når der findes så mange gode og billige spisesteder, hvor du kan fylde energidepoterne op igen, er det naturligvis surt at vælge en dårlig og billig restaurant.

Ikke et danskermekka

Hvis du eksempelvis tager til Wagrain i Østrig, så vil du føle dig omgivet af danskere på alle sider.

I Livigno er der en del danskere, men da vi langtfra er i overtal, er der stadig en snert autentisk italiensk stemning over din ferie på ski i Livigno.

På mange af bilerne vil du se nummerplader fra Polen, Tjekkiet, Bulgarien og Rusland.

Men det er stadig italienerne, der er i overtal på pisterne i Livigno.

Heldigvis – for en del af charmen ved Livigno er fornemmelsen af det “rigtige” Italien.

Se pistekort | Læs om kør selv | Læs komplet guide til Livigno (eksternt link)